Ansøgningsfristen er udløbet

Har du ambitioner om at blive kontorelev og opnå en skarp uddannelsesprofil inden for HR-området?


Så er du måske Udlændinge- og Integrationsministeriets nye kontorelev i Koncern HR. Vi søger nemlig dig, der har interesse for personaleadministration og som har lyst til at opnå en både bred og dyb administrativ uddannelsesprofil inden for HR-området. Forventet ansættelsesstart er 1. september 2022./i>

Lidt om alt det, vi tilbyder dig som kontorelev 

Vi tilbyder en 2-årig kontoruddannelse inden for specialet Offentlig Administration med afsæt i et elevforløb, som vi planlægger individuelt for dig i Koncern HR. Vi sørger for grundig oplæring, så du har de bedste forudsætninger for at op- eller udbygge din værktøjskasse inden for offentlig administration. 

Du bliver oplært i en bred vifte af personaleadministrative opgaver, og du får tilknyttet en oplæringsansvarlig i kontoret, som står klar til at hjælpe dig med faglig sparring. 

Som arbejdsgiver støtter vi op om din deltagelse i interne kurser, valgfag via skolen og en arbejdsgiverbetalt studietur til Bruxelles. Vi kan garantere, at du får rig mulighed for at anvende al den viden, du løbende tilegner dig på skoleforløbene i din opgavevaretagelse. 

”Jeg er glad for at være fast kontorelev i Koncern HR i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Mine kolleger er imødekommende og går op i, at vi lykkes som elever. Jeg oplever som elev, at jeg bliver inddraget og får mulighed for at benytte mig af de værktøjer og teorier, jeg har med mig fra skoleopholdene.”  -Kirsten, kontorelev i Koncern HR

Lidt om alt det, du bliver en del af 

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ansvaret for behandling af sager om indrejse og ophold i Danmark, statsborgerskab, danskundervisning og -prøver for udlændinge samt integration af flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem. 

I ministeriet er vores daglige arbejde meningsfuldt, og det har stor samfundsmæssig betydning - som eksempel kan nævnes ministeriets arbejde i forbindelse med den nuværende Ukraine-situation. Vores opgaver påvirkes af omverdenen, og der er stor politisk og mediemæssig interesse for området. 

Koncern HR er organisatorisk placeret i ministeriets departement. I kontoret varetager vi personaleadministrationen af samtlige ansatte i ministeriet. Vi er ansvarlige for personalejuridisk rådgivning, løn- og personaleadministration, personalepolitik, kompetence-, organisations- og ledelsesudvikling samt lønforhandlinger. 

Under elevforløbet bliver du primært tilknyttet vores administrationsteam, hvor du bliver oplært i en lang række arbejdsopgaver inden for lønadministration og øvrige personaleadministrative opgaver. Din arbejdsdag vil have en god blanding af både nye udfordringer og daglige, faste opgaver. 

Eksempler på dine kommende opgaver kan være: 

  • indberetning af løn 
  • tidsregistrering- og administration i forhold til blandt andet ferie og over/merarbejde 
  • brugeradministration herunder oprettelse af medarbejdere 
  • praktiske og administrative opgaver i forbindelse med kurser 
  • udarbejdelse af breve, samt diverse ad hoc opgaver mv. 

Du kan også få indblik i mere HR-rettede processer, såsom rekruttering. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor tonen er uformel, og viden er noget, vi deler. Desuden vil du indgå i et større elevnetværk på tværs af hele Udlændinge- og Integrationsministeriet, der løbende arrangerer elevarrangementer. 

”I Koncern HR lærer jeg at betjene de mest udbredte programmer inden for HR i Staten. Jeg får en bred forståelse for både mine egne og kollegers opgaver, så jeg føler mig godt klædt på til både fagprøven og mit fremtidige arbejdsliv.” - Kirsten, kontorelev i Koncern HR 

Er det dig, vi leder efter? 

Du interesserer dig for offentlig administration og har lyst til at blive en del af et politisk miljø, hvor læringskurven er stejl. 

Vi er på udkig efter dig, der er: 

  • engageret, selvstændig og tager ansvar for egen læring og uddannelse – fx foreslår du på eget initiativ at kaste dig ud i en ny opgave 

  • omstillingsparat og fleksibel – fx mister du ikke motivationen, hvis der pludselig er behov for, at opgaver omprioriteres 

  • omhyggelig, struktureret og kan bevare overblikket – fx overholder du aftalte tidsfrister eller hiver dit indre planlægningsgen frem, når du har flere opgaver, der skal løses i løbet af samme dag 

  • dygtig til at kommunikere og formulere dig såvel mundtligt som skriftligt – fx har du styr på dine kommaer, men du griber også telefonen, hvis du skal have fat på en samarbejdspartner 

  • positivt indstillet og god til at samarbejde – fx kan du bevare det gode humør, når tingene går ekstra stærkt og der er mange bolde i luften 
For at kunne søge stillingen skal du, inden du starter dit uddannelsesforløb hos os, have gennemført én af følgende grunduddannelser: 

  • EUX 
  • HHX 
  • STX, HTX eller HF og 5 ugers kompetencegivende forløb for studenter 
  • HG grundforløb/HGS med speciale i offentlig administration inden den 1. august 2015 

Hvis du er over 25 år, skal du indhente en opdateret realkompetencevurdering hos studievejlederen på en handelsskole. Realkompetencevurderingen skal du vedhæfte i din ansøgning, når du søger stillingen. Du kan eventuelt læse mere om adgangskrav her

Yderligere information 

Du ansættes som udgangspunkt til en 2-årig kontoruddannelse. I løbet af de to år vil du have ca. 15 ugers skoleophold. 

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK-Stat. 

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Marie K. D. Jensen på telefonnummer 61 98 33 94 eller på e-mail mkdj@uim.dk eller enhedschef Ann-Britt Ringsholt på telefonnummer 61 98 34 86 eller på e-mail anri@uim.dk

Søg stillingen 

Klik på knappen i højre side og upload dit CV, din ansøgning, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering senest søndag den 8. maj 2022

Vi forventer at holde samtaler i uge 20 og evt. uge 21. Der vil muligvis være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler. 

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning


Sted

Udlændinge-og Integrationsministeriet 
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

Praktisk

Ansøgningsfrist: 8. maj 2022
Tiltrædelse: 1. september 2022

Kontakt

Elevansvarlig Marie K. D. Jensen
tlf.: 61 98 33 94 
mkdj@uim.dk

Enhedschef Ann-Britt Ringsholt
tlf.: 61 98 34 86
anri@uim.dk



.

Om Udlændinge-og Integrationsministeriet

Ministeriet varetager ministerbetjening og den overordnede planlægning og administration af lovgivningen på udlændinge- og integrationsområdet. Herunder behandler ministeriet konkrete sager om f.eks. humanitært ophold og indfødsret.


Kom tættere på os!

() På lager
  Gem til senere

 ANNONCE

 ANNONCE

Elevportalen.dk / Future & Co

Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698

Få hjælp til jeres annoncering:

info@elevportalen.dk
Tlf.: 32 500 598

RSS FeedPersondatapolitikHandelsbetingelser

© 2025 IKKE AKTIVERET LICENS — Designed by DAN®